Fordybelse, fokus, styrke
Jeg har altid haft en meget stor og dyb interesse for det kinesiske. Jeg har rejst meget i Kina, har boet i Shanghai, er cand. mag. i Kinesisk fra Københavns Universitet, har nørdet gamle taoistiske tekster og bruger til stadighed smukke kinesiske skrifttegn i mine malerier. Og så er der ikke langt til at nørde og nyde Taiji og Qigong.
For at par år siden mødte jeg en 80-årig kvinde til en fernisering. Kvinden var rank som et siv, og under snakken stod den 80-årige kvinde og balancerede på det ene ben, så det andet ben, mens hun stadig stod ret. Det viste sig, at hun havde lavet Qigong i 30 år...så det kan altså noget...!
Jeg dyrkede dengang mest Taiji, men besluttede så at udforske Qigong-delen noget mere. Så kom der en instruktør-uddannelse forbi og nu underviser jeg i Qigong, og dyrker samtidigt stadig taiji flere gange ugentligt.
Jeg er uddannet Qigonginstruktør v/Torben Rif 2017 og underviser i Taiji18Qigong, Taoistisk BaduanJin, XingYi, Six Sounds Qigong, Tai9Qigong, Five Animals Qigong samt elementer fra Taiji: Wudangstil og Yangstil.


Qigong er ældgamle kinesiske helseøvelser, der er forebyggende, styrkende og helbredende.
Qigong er med andre ord en form for langsom kinesisk gymnastik og består af en række fysiske øvelser, hvor man skånsomt får trænet hele kroppen og opbygget ny styrke. Øvelserne er simple, afslappende og lette at lære. De udføres langsomt og koncentreret, og alle kan være med.
Qigong styrker kroppens fundament, så den kan fungere optimalt og balanceret.
Nøgleord:
Undervisningen tager udgangspunkt i serien Taiji18Qigong, taoistisk Baduanjin, Taiji9Qigong, Six Sounds Qigong, Five Animals Qigong, Taiji Wudangstil og Taiji Yangstil.

Det kinesiske tegn for Qi

Ring eller skriv til mig hvis du vil være med!
Vi træner Qigong hver tirsdag og torsdag 16.30-18.00 i Kunst i Slotsmøllen, Slotsgade 65, kld., 3400 Hillerød.
Prisen er 110 pr. gang eller 950 for et klippekort med 10 gange (priserne er inklusiv den nye moms).
Følg med på facebook på /taiji18qigong.
Vi træner i mit atelier, som er i kælderen på adressen Slotsgade 65, som også kendes som Frederiksborg Slotsmølle. Atelieret ligger lige ved siden af Jensens Bøfhus (- eller hvad det nu kommer til at hedde) og du finder det i Hiorts Passage mellem nr. 65 og Jensens Bøfhus.
Parkering via Klostervej, den store P-plads lige efter Wokshop. Indgang til atelieret er i modsatte hjørne af indkørsel til P-plads.
Det er simpelthen lige midt i den hvide ring på kortet.
Copyright © All Rights Reserved